April News 2023

April News 2023
| Poster Sella Molenaar | Sengetæppe JYSK | Trøje Inwear | Vase Bahne | Ankel bukser HM | Morgenmads tallerken Muubs | Kort trendscoat Inwear | Halsterklæde and other stories |

April måned stod primært på at finde en pæn overgangs/sommer jakke/frakke. Det viste sig dog at være et større projekt end først tænkt (og dyrt, i returnering! 😮). Jeg endte med at bestille helt seks frakker hjem og alle havde et returnenings gebyr på sig mellem 39 og 49 kroner, så det løber op! Men da jeg foretrækker at sidde hjemme i ro og mag og shoppe, end rende rundt i fysiske butikker og så må man tage betalingen med. Jeg er pt. endt på en, som jeg også har summet lidt over.

Heldigvis stod april også på andre ting, både til hjemmet og til garderoben. Nogle ting, som ikke krævede samme mængde returneringer 😊

  • Først min nye Inwear trøje. En trøje som også findes med striber og som jeg faktisk nåede at bestillede hjem hele tre gange.. Første gang lod jeg fornuften tage over og sende den retur. Men efter den var blevet sendt retur, lå den stadig i tankerne og da jeg mangler nogle tynde forårs/sommer løse trøjer, så blev den bestilt hjem igen. Her tænkte jeg mit behov igennem igen. Jeg ved at jeg mangler nogle tynde all around trøjer, men jeg følte at prisen var høj og sendte den igen retur. Men kort efter, så spottede jeg den til -30% i ren lys beige og den kom med hjem med det samme. Og den har virkelig været brugt flittigt allerede 🥰
  • Der kom også et par bukser indenbords. Det er faktisk det helt samme som jeg købte i marts. Disse er dog en størrelse mindre og sidder meget bedre på mig.
  • Også en vase fra Bahne. Jeg synes at den er så fin og da jeg rent faktisk manglede en vase og denne var sat ned med 20 %, så var det ren win win 😊.
  • Og en morgenmads skål fra Muub fra deres Mame kollektion. Jeg kan virkelig godt lide dens skæve vendinger, som gør den lidt anderledes og så var også den på tilbud. Sat ned fra 149 til 60 kroner.
  • Det blev også til et nyt sengetæppe. Det jeg har, er alt for kort og da jeg i tide og utide har fremvisning af min lejlighe, så har jeg ønsket og manglet et sengetæppe i rette mål. Og dette fra Jyst er båe pænt, enkelt og billigt. 
  • Og så til min nye og den pæneste plakat jeg har set længe! Den er fra Sella Molenaar, en Hollansk kunstner. Jeg har købt den hjem i 30x40cm, men da jeg er ude i at skifte mine plakater i stuen ud, så overvejer jeg også at bestille den i 50 x 70cm.
  • Anden sidste dag i april fandt jeg også (langt om længe) et passende tørklæde til sommeren. Det har en perfekt størrelse med sine 120 x 120 cm og så er det dejlig blødt og lavet af 100 % genanvendt polyester 🌸
  • Og til sidst.. seneste frakken som jeg bestilte hjem.. Også den har været vendt og drejet, da jeg har været i tvivl om, om den var for over size. Men nu er den i brug og den går rigtig godt sammen med mit nye and other stories halsterklæde😊

April måned bestod altså af otte køb og udgjorde en samlet sum på 3.233,5 kroner. Højeste post var jakken fra Inwear som kostede 1.150 kroner.

Og så tror jeg virkelig at jeg skal blive bedre til at gennemtænke mine køb og overveje hvor tidsløse de rent faktisk er. Jeg føler altid at jeg tænker sådan, men når jeg ser tilbage på mine køb for april sidste år, så er det kun to ud af de 11 køb, som jeg faktisk bruger i dag.. Hvilket giver ret meget stof til eftertanke! Hvad er det engentlig som jeg har behov for på den lange bane? Så måske frakken skal retur, da jeg er så meget i tvivl..🤔

April News 2023
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.