Ulykke part VII – Three months ago og med scannet hjerne
Kalenderen viser d. 15. november og det er i dag præcis 3 måneder siden, at ulykken skete.
Da der var gået to måneder, havde jeg været en tur hos psykolog en enkel gang – hvilket ikke havde den største succes. Jeg har nu været hos hende 3 gange og jeg må tilstå at jeg, efter anden gang ikke var helt tilfreds. Jeg følte ikke at hun gav mig det helt store – skal jeg være helt ærlig. Så syntes jeg mere at det var spild af min tid og ja.. også spild af hendes. Men tredje gang jeg var hos hende, stak hun i noget som gik mig til at græde, så nu skal hun have en chance til.
Til gengæld så brugte jeg selve ‘2 måneders dagen’ i godt selskab. Jeg var ude og spise en stor is med mine forældre, lige præcis på det tidspunkt, hvor ulykken indtraf.
Hvad har jeg så lavet i den sidste måned, jo jeg har været en tur til Møn med min mor. Vi havde bestilt en overnatning på Præstekilde hotel, hvor der var middag og morgenmad inkluderet. Turen var lidt et ‘plaster på såret’ da vi aldrig kom til Nice i september.
Inden turen til Møn blev helt fastlagt, ville jeg gerne have grønt lys fra min chef og hun syntes heldigvis, at det lød som en god og sund ide, at jeg kom lidt væk og fik lidt luftforandring.
Selve turen var rigtig rar, men også hård! Vi tog derned en onsdag, hvor vi stoppede i Vordingborg og spiste frokost ved Gåsetårnet. Herefter tog vi videre forbi Møns klint og om torsdagen tog vi et smut forbi Møns Ismageri og så hjem igen. Så selvom vi ikke foretog os det store, så var det alligevel utrolig udmattende og jeg var godt træt, da jeg ramte min egen seng torsdag kl. 16.30.
Udover Møn, så har jeg været i biografen og se ‘Mens Vi Lever.’ En virkelig god film, som jeg klart kan anbefale! Filmen handler (sjovt nok) om en ulykke og så ser man hvordan de pårørende reagerer efterfølgende og der er en bestemt sætning som gik mere end de andre, som fik mig til at stortude – en sætning hvor ‘den skyldige’ siger, at ‘der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på ulykken.‘ Den sætning gav virkelig håb! Håb om, at min ‘skyldige’ også tænker over, hvad han har gjort ved og mod mig. Men da jeg pt. intet kender til ham, så har jeg kun håb om, at han tænker sådan. Så selve filmen var virkelig god og rørende, men jeg sad simpelthen så dårligt i biograf stolen. Jeg kunne ikke sidde op af ryglænet, da min ryg er blevet meget mager, så jeg sad et godt stykke ude på sædet og rokerede godt rundt – se nedenstående billede af min ryg..
Jeg har været til diætist for anden gang. Jeg havde taget 800 gram på, hvilket hun ikke var helt tilfreds med. Men da der fortsat går 2-3 (nogle gange 4) dage, før jeg kommer på toilettet og det fylder meget i mavesækken, var jeg lidt tilgivet.
I går fik jeg taget en CT scanning af min hjerne, da jeg er begyndt at have svært ved at udtale sætninger og huske ord, hvilket jeg også skrev lidt om her. Scanningen fandt sted på Frederiksberg hospital og jeg afventer nu svar og jeg er godt nok bange for at høre, om jeg er mere ramt end jeg frygter.
Mht. min medicin, så er jeg endnu ikke begyndt på nedtrapning (jeg har regnet mig frem til, at jeg har taget mere end 2.000 piller gennem de sidste tre måneder..😳 ) og har stadig mange smerter, særligt i ryggen. Før jeg kan begynde at trappe ned, skal jeg helt af med min tilskuds Morfin og jeg er nu på den anden side af 4.000 kroner på medicin.
Kommer der stadig dumme kommentarer (fra familien)? Jep! Så sent som i lørdags, fik jeg kastes sætning ‘Så smil dog og vær glad’ i hovedet, da jeg var til familie fødselsdag og vedkommende selv spurgte til, hvordan det gik og jeg ærligt svarede, at det stadig gør meget ondt.
Men helt dum har den sidste måned ikke været. Jeg har lært at hækle og jeg har hæklet de sødeste drager og sørme så, om jeg ikke allerede har modtaget en bestilling på endnu en 😊
Ulykke part VII – Three months ago og med scannet hjerne
Kæreste Ida,
det bliver spændende at høre hvad din scanning siger.
En hjerneskade, hvis det er en lille en, så kan den ikke altid ses.
Men en neuropsykologisk undersøgelse kan måske vise noget.
Jeg kan forstå at du og andre ikke mener du kan have fået PTSD, men læs alligevel lidt om emnet, for herunder kan hukommelsen også påvirkes og sætninger udeblive osv.
Jeg kan heller ikke finde ord og sætninger og leder længe inde i mit hoved efter ord og ofte bliver mit sprog lidt mere barnligt, fordi de bedre ord er væk.
Du må vente og høre hvad de kloge kommer frem til.
Det er 7 år siden jeg fik smadret hovedet, skulder/overarm, kæben og 6 nakkehvivler og jeg får stadig morfin for smerterne. Så måske du skal indstille dig på varige smerter.
Du kan komme på et smertecenter, de kan hjælpe dig med rette medicinmængde.
Håber du får tilskud til din medicin, lægen kan søge herom. Det er jo en stor udskrivning ellers.
Jeg ønsker dig alt det bedste og håber du tager livet i dit tempo.
Kære Tina,
Igen så mange tak for din kommentar :)
Jeg har ikke tidligere hørt om en neuropsykologisk undersøgelse, men det vil jeg se på :)
Jeg er ked af at høre, at du stadig idag tager morfin mod din smerter. Mht. min medicin, så håber jeg, at det er noget som modparternes forsikringer vil dække – for det er godt nok dyrt!
Tanker fra Ida
Kære Ida du har ret i, at skadevolders forsikring skal betale medicin og andre udgifter her i starten.
Når din sag er slut, når du har fået vurderet dine mén osv.
Da er du varig eller stationær og da kan du søge om merudgifter i din kommune, se på Borger.dk, de kan dække medicin, husleje hvis du må flytte pga ulykken, rengøring eller anden nødvendig hjælp. Flexrafik hvis du ikke selv kan cykle eller køre mere osv.
Jeg er uddannet neuropsykologisk testkonsulent, så jo du kan få vurderet om din hjerne har fået skade på hukommelse, koncentration med mere.
Jeg krydser fingre for at du kommer så gelende igennem som muligt.
Hilsner og tanker din vej.
Skadevolder har desværre ikke dækket noget medicin, Det er taget af egen lomme, så (også det) er en dyr dyr post :(
Jeg tænker at jeg godt kunne tænke mig sådan en neuropsykologisk undersøgelse – det ville være rart.
Tak Tina
Jeg får kuldegysning hver gang jeg læser om din forfærdelige ulykke :(
Jeg synes du klare det hele så flot og synes det er stort af dig at dele ud af det på bloggen.
Sender en masse dejlige kram i din retning <3
HVor er du sød Liselotte – tak <3
Ja det er rigtig rart at komme ud med tanker og frustrationer på bloggen.
Tak, tager imod alle tanker og kram <3
Krammer og tak for din ærlighed i dine indlæg.. Det er modigt, du er så sej.
Folk forstår ikke ret tit det de ikke kan se..
Krydser fingre for at alt er okay og at din scanning ser fin ud..
Knus Jeanette – http://www.jeasblanketanker.dk/
Tak Jeanette, jeg er glad for, at du synes om, at jeg skriver så ærligt omkring det hele. Og hvor er du sød, at du synes at jeg er modig og sej – det styrker. Og nej(!), det er skrammende og sørgeligt, at så mange folk ikke forstår – eller prøver på det.
Tak !
<3 <3 <3
Håber scanningen giver de rette resultater og at du får lidt mere forståelse fra din familie.
Kram!
Tak <3
Årh, den slags dumme kommentarer burde afføde en øjeblikkelig, usynlig dummeflad.
Dejligt, du har været ude at bliver luftet lidt på Møn ellers – håber scanningen går godt og maven kommer i form igen. Du tager vist ikké spor skade af 800 gram ekstra, men av, det må være træls at systemet indeni driller :-*
Du må nyde roen til drageproduktion, til du er helt på benene igen :D Det lyder så fint.
– A
Ja sådanne kommentarer er hårde!
Tak Anne :)
Jeg lærer aldrig at forstå, hvorfor nogen tror at det hjælper at sige at andre skal smile lidt mere! Stop jer selv, det er simpelthen unødvendigt!
Det er godt at høre at du kommer ud, selvom det er hårdt, så er det stadig skridt i den rigtige retning og mon ikke også scanningen siger det samme. :)
Alle fringre krydset herfra!
SÅ enig! Jeg forstår det heller ikke :(
Tak Alexia :)