.
15. februar.. og når klokken slår ca. 15.15 er det altså præcis et halvt år siden, at ulykken skete og min verden tog en drejning.
Jeg har i dag fri fra arbejde og skal bruge dagen sammen med min mor – nok den person, som jeg aller helst vil være sammen med, når klokken slår 15.15! Vi har planlagt at tage en roadtrip til Fyrendal og besøge min mormor og morfar, der ligger begravet dernede, noget vi desværre gør rigtig sjældent. Så at det er dagen to-do betyder rigtig meget for mig og er en rigtig god måde at ‘markere’ min halvårsdag på.
Men hvordan går det så, her 6 måneder efter?
Jeg er jo startet på arbejde, hvilket er SÅ rart! Det i sig selv er en stor sejer, men det er stadig hårdt at være tilbage og hvor åndssvagt det end lyder, så er jeg stadig nødsaget til at tage hjem og hvile mig, når jeg kommer hjem. Som det er nu, er jeg på arbejde mandag, onsdag og fredag. Jeg startede med 2 timer og er nu oppe på 4 timer. Tirsdag og torsdag, hvor jeg har ‘fri’, står der diverse fysioterapeuter, ergoterapeut, træning, læge mm. på skemaet, så disse dage er også godt booket – det er lige før at det er hårdere dage, end at være på arbejde 🙄
Herudover har jeg stadig mange smerter i ryggen og kan endnu ikke ligge på ryggen, hvilket er en kæmpe gene for mig og hver gang jeg vender mig om natten vågner jeg. Og hver morgen vågner jeg stiv og låst i ryggen og er nød til at bruge nogle minutter på, at vride mig lidt, for at få låst ryggen op.
Jeg kan fortsat heller ikke få højre arm op til mere end lidt under brystet og venstre arm kan ikke strækkes 100 %.
Følelsen i min lænd er stadig langt fra tilstede. Efter operationen var jeg helt følelsesløs i hele lænden, men det er heldigvis blevet bedre, men langt fra normalt, men stadig rigtig ubehageligt og skræmmende!
Jeg er stadig på en pæn mængde smertestillende, hvilket endnu indeholder panodil, malfin, morfin, klorzoxazon, magnesia og toilax. Og bare det er en kæmpe udgift i sig selv! 💸💸💸💸
Læs også: Ulykke part II – One month ago
Mht. forsikring, modpart mm. så er jeg kommet så langt, at jeg faktisk har været nød til at lave en aktindsigt til Statsadvokaten, da jeg ikke kan få nogen oplysninger om modparten (og den skyldige) fra hverken politiet eller mit eget forsikringsselskab. Dette er nok det, som er noget af det aller mest frustrerende i det hele, da jeg har haft og har stadig rigtig mange udgifter, svar og spørgsmål, som jeg står inde med 😔
Billederne er lidt et tilbage blik fra hospitalet og jeg må indrømme at det giver lidt i sug i maven, at se på dem igen – hvor er jeg glad for, at jeg der er meget af det jeg ikke kan huske! – særligt maden 😂
Men at jeg er kommet så langt på 6 måneder, var virkelig svært at tænke frem til, da jeg lå i hospitalssengen på Rigshospitals Ortopædkirurgisk afdeling. Så nu er det spændende, hvordan min verden ser ud om yderligere 6 måneder 🙏🏻
Søde Ida,
du kan tro mine tanker ofte er hos dig.
Jeg ved hvad du kæmper med.
Klø på med erstatning, giv ikke op.
Ved ikke hvilken advokat du har, men Mads Krøger er rigtig god hertil.
Ønsker dig alt det bedste!
Tak Tina. Du kan tro at jeg klør på :)
Puha, det er barske billeder.. Sikke en omgang – og hvor er det synd for dig at du stadig skal kæmpe sådan. Håber alt det bedste <3
Tak Stine!
<3
<3
Jeg savner absolut heller ikke maden på orto den var godt nok kedelig. Men kære Ida, du er så sej. Tænk at du allerede er så langt! Det er simpelthen så flot synes jeg.
Jeg har lige haft toårs dag med min ulykke. Det er så surealistisk. I år var jeg primært følsom og taknemmelig. Over at være her. Over at kunne det jeg kan. Over alt det jeg har lært de sidste to år. Men jeg var ikke ked af det. Det er jeg sjældent mere. Heldigvis.
Har lige fået brev fra forsikringsselskabet til hende der kørte mig ned. De har udskudt vurdering af erhvervsevne 6 måneder mere. Det er for svært at vurdere, efter kun 4 uger tilbage på arbejdsmarkedet. Men det siger lidt om, hvor lang tid den slags tager forstår ikke du ikke kan få noget fra vedkommendes selskab løbende. Det er så latterligt. Jeg fik ret hurtigt dækket fx psykolog og kunne også have fået dækket genoptræning, hvis jeg ikke hacde valgt den kommunale vej. Øv altså. Krydser fingre for, at der snart sker noget.
Tak Trine
Øv jeg er ked af at læse, at foorsikringsselskabet har udskydt vurderingen Men ja det tager så lang tid..
Mht. min modpart, cyklisten, så må jeg endnu ikke få nogle oplysninger. Det er noget af en kamp og følelsen af at give op er ofte oppe og vende
Flot at du er kommet så langt Ida, håber at vejen frem bliver lidt nemmere:)
Tak Susanne :)