Fra andels ejer til ejerbolig

I sidste måned fortalte jeg, at jeg har fået nyt job. Nyt job efter 11 år samme sted. Men nu har jeg igen gjort noget vildt. Jeg har købt en lejlighed – altså som i købt en lejlighed 😳. Det er SÅ voksent!

Jeg har boet i min andel på Østerbro i godt 11 år. Et sted som jeg har været rigtig glad for og en god start lejlighed. Men da jeg længe godt har kunnet tænke mig noget mere plads, har jeg haft øjne og øre åbne i en længere periode. Og ligesom jeg har været opgivende i tide og utide, så stod den der, lide der på boliga. Tre værelser, nyt køkken, lidt større badeværelse end i dag. Herudover er der altan og så er lejligheden beliggende på Frederiksberg, hvilket er der, jeg gerne vil bo. Og for at gøre det hele endnu bedre, så bliver jeg nabo til en af mine tætteste veninder 🌸 – hun har selvfølgelig sagt god for, at jeg kiggede på lejligheden og syntes at det kunne være så hyggeligt, at jeg blev hendes nabo 😊

Jeg har købt en lejlighed

Det hele foregik egentlig mere eller mindre, mens jeg var på Kos. Jeg havde selv lejligheden forinden. Men alle de sidste ting mht. pris, underskrift mm. faldt på plads under min ferie. Men på en lidt nervepirende måde. Det var nemlig lige før at en anden kom foran mig. Men takket være dagens teknologi, kunne jeg skrive under digitalt og sende det af sted, så sælger kunne det samme 😊

Hele handlen gik 100 % igennem i sidste uge, så nu, nu er jeg lejlighedsejer 🙈 Jeg have dog nået forinden at bestille en elektriker fra Østerbro, til lige at tjekke alle El-installationerne igennem inden, så jeg vidste at de var godkendte.

Lejligheden er i den gamle stil, så inden jeg flytter ind, så skal gulvene laves og jeg skal have en ny håndvask på badeværelset, da den i dag er noget klodset. Og så er jeg ellers gået i total indretnings tanker. Jeg får tre værelser, så det ene værelse bliver til spisestue. Hvilket jeg allerede (mere eller mindre) har en ide om, hvordan skal være. I soveværelset skal jeg have mig en KÆMPE tøjskab. Sådan ét, som kan rumme alt mit tøj 🥰. Og stuen er jeg stadig lidt uklar på. Tænker at den må komme som det sidste, da jeg lige skal have overblik over, hvilken sofa jeg gerne vil have – for en ny, det skal jeg da have 😊

Så mon ikke, at jeg kommer til at skrive noget mere om min kommende bolig? Og har I gode indretnings fif mm, så kom gerne med dem 😊 Jeg glæder mig i hvert fald til at vise jer, hvordan det hele ender 😊

Så både nyt job og ny lejlighed på blot to måneder.  Og hvem ved, måske møder jeg også snart ham der. Man siger jo, at der oftest ser tre gode ting på en gang og han måtte da gerne være no. tre 🙈

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

8 kommentarer

  1. Tina

    Ej så positivt, stort tillykke med ny lejlighed lige der, hvor du helst vil bo :-)
    Det er stort og skal nok blive godt.
    Glæder mig til at følge med og se hvordan du får dig indrettet :-)
    God weekend Ida!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.