

Til min 30 års fødselsdag tilbage i starten af august fortalte jeg, at jeg havde inviteret min familie til middag på Bistro Pastis. Det var en helt perfekt aften og Pastis fortjener i den grad et indlæg for sig selv.
Læs også: Restaurant Umami – en fantastisk smagsoplevelse
Pastis er en lille fransk bistro, som ligger placeret på Gothersgade i København – 5 minutters gå afstand fra Kongens Nytorv og små 2 minutter fra Kongens Have.
Hele restauranten er ikke så stor, men derimod utrolig hyggeligt. Der er hvide fliser på alle væggene og inventaret holdes ovre i den hvide og røde look.
Jeg havde en gang tidligere besøgt Pastis og havde længe haft lyst til at vende tilbage, og hvem bedre end min families selskab kunne det være sammen med?

Jeg havde inden selve dagen været i kontakt med Pastis, hvor vi sammen havde sammenstrikket en tre-retters menu. Vores korrespondance var rigtig fin. Utrolig god, venlig og imødekommende service og de gik meget op i, at min og min families aften skulle være god.
Læs også: Best Pizza at Neighbourhood – Maybe the best in Copenhagen
Hver måned kører Pastis en tre-retters menu, til en pris på 325 kroner pr. person. En menu som jeg altid lyder rigtig lækker og passer godt til årstiden.
Jeg sammensatte selv den menu, som min familie og jeg fik, men valgte faktisk den hovedret, som de havde i deres august menu. Selve forretten var jeg slet ikke i tvivl om, hvad skulle være. Det skulle helt sikkert være deres signatur laksetatar – en forret, hvor der ikke bliver sparet på hverken laks eller smag.
Så selve menuen lød som følgende:
Forret: TARTARE de SAUMON, som er friskrørt laksetatar med citroncrème, frissé og grillet brød
Hovedret: Striplion med gulerodspuré, karotter og rødvin sauce
Dessert: Hindbærsorbet med creme anglaise og crumble

Og hvordan var vores aften så? Den var perfekt – intet mindre! Maden og vinen var utrolig lækre og passede virkelig godt sammen. Præsentationen af maden var detaljeret og vores vært var god til at spørger om det hele smagte godt og havde vi spørgsmål til én ting eller to, var hun god til at svare. Mht. vinen så var hun og sød at lade mig smage på dem, inden de blev hældt i de andres glas – hvilket også giver kæmpe point i min bog.
Så kommer jeg igen? JA!! I den grad og gerne inden længe.
Det ser virkelig lækkert ud! :)
Jeg elsker Pastis – og gentager det gerne – jeg elsker Pastis.
Den Rib-Eye drømmer jeg stadig om…