Det er godt nok længe siden, at jeg har givet en status på min ulykkes front. Sidst jeg skrev om det, var efter jeg havde været til årskontrol tilbage i august måned sidste år. Men det er desværre heller ikke fordi, at der har været meget fremgang siden den gang 😞 I hvert fald ikke på den positive front. Jeg har stadig samme smerter og er på samme mængde medicin.. 😞
Skal vi holde os inden for det ærgerlige, så har jeg været i kontakt med både cyklistens og bilistens forsikringer. Desværre fraskriver de sig begge ansvaret for mit styrt.. Jeg ved godt, at forsikringsselskaber vil gøre alt for ikke, at få en sag ind, hvor deres kunde er skyldig i et trafik uheld. Men jeg bliver også noget irriteret (eller pænt irriteret og gal over det). Jeg har jo ikke selv valgt at blive kørt ned og brække ryggen, skulderen, 4 ribben mm..😡. Dette har desværre så medført, at jeg har været nødsaget til at tage kontakt til en advokat for at få juridisk vejledning i, hvordan jeg skal håndtere det.
Det er desværre heller ikke fordi, at der har været meget fremgang siden den gang 😞
Jeg bliver irriteret, gal og ked af, at der er ingen af forsikringsselskaberne der vil tage ansvaret for mit fald. Og at tage kontakt til en advokat er noget, som jeg virkelig ikke håbede burde være nødvendigt. Og det ærgrer mig, at det skal trækkes så langt ud. Lige nu er alt stadig i opstartsfasen, men jeg håber at begge forsikringsselskaber er mere lyttende, når det nu ikke ‘bare’ er mig, som tager kontakt til dem. Til gengæld synes jeg også, at det er skræmmende og så forkert(!), at/hvis det skal være sådan, at man først bliver taget alvorligt og hørt på, når det er en advokat eller en anden med en bestemt titel som tager kontakt og skriver til dem.
En meget lille og ikke så positiv status på hele ulykkes fronten. Men jeg ved at I er nogle derude som er søde at tænke på mig og skriver og spørg hvordan det går. Og tak for det! Det betyder mere end I aner ❤️✨

Søde Ida,
der skal desværre skrappe metoder til for at få hjælp i dag.
Min arbejdsulykke tog mere end 7 år.
Når der er bevis på du blev indlagt pga. en ulykke i trafikken og når der er optaget en politirapport, så SKAL den ansvarliges forsikring dække, BASTA BUM:
Hvis din advokat ikke er skrap og skarp nok, så vil jeg anbefale Shapol N. Enggaard fra Stormadvokaterne i Ålborg, hun skal nok komme efter de ansvarlige med 280 km i timen. Hun har god erfaring og kan føre retssager hele vejen op, altså længere end til byretten og det er vigtigt, at din advokat kan dette, hvis sagen skulle gå hele vejen.
Husk stadig at få en “No cure no pay” aftale og hvis du har lav indtægt kan du få betalt retssager af systemet/fri proces.
Knus og klø på, giv aldrig op, det er i din ret, du får mén for evigt, så de skal dække dig, det mangler da bare.
Knus
Bedste Tina, Tak for altid dine gode kommentarer!
Det er desværre lidt af en kamp med de modparter Heldigvis virker min advokat rigtig god og dygtig. Håber dog ikke, at det skal tage 7 år..
Kan godt forstå din frustration. Men hvad er egentlig formålet med at starte en sag? Erstatning eller? Er bare nysgerrig
Forhåbentligt skal der ikke laves nogen retsag. Det er i hvert fald ikke noget jeg ønsker. Men jeg har rigtig mange udgifter til medicin, hvilket desværre nok er noget jeg vil have i mange år :( Samt andre materialer som madras, puder, cykel mm. Og så er jeg også rigtig ked af og gal over, at ingen vil tage ansvar og sige, at ‘vores kunde er skyld i, at du er kommet til skade’. Så det er en god kombination.
Men hvad med dit eget forsikringsselskab? Dækker de ikke dine udgifter i forbindelse med ulykken?
Mit eget forsikringsselskab dækker mine mén. Men alle andre udgifter som svie og smerte, sygemelding, medicin, madras, puder, cykel mm. er noget modparten skal/bør dække. Desværre er der bare ikke nogle af dem, som gider tage ansvaret for deres kundes handling :'(
Kære Ida
Nu hvor du har sat en advokat på sagen, håber jeg der snart sker en positiv udvikling videre frem. Du har helt ret, du bør få en erstatning og dækket dine udgifter til eksempelvis medicin. Bare klø på, forsikringsselskaberne må komme til fornuft, hold modet oppe:)
Kære Susanne,
Mange tak for din kommentar. Det er desværre meget mod min vilje, at der er taget kontakt til en advokat. Men jeg håber at det gør, at der sker fremskridt og at modparternes forsikringsselskaber kommer til fornuft.
Tak!
Kæreste Ida,
du skal ikke have det forkert med, at du bliver nød til at få en advokat til hjælp.
Loven siger at skadevolders forsikring skal dække en hel del, udover det du har nævnt ovenfor, så også tabt arbejdsfortjeneste.
Også hvis din cykel, dit tøj, taske osv. gik i stykker ved ulykken skal forsikringen betale.
Det hele handler om at kunne SLÅ hårdt nok i bordet og være standhaftig.
Krydser for du og advokaten.
Du er altid velkommen til at kontakte mig hvis du har brug for støtte, råd mv.
Tina
Tak Tina! :)
<3 <3
<3 :)