.
Det er snart ved at være en god rum tid siden, at jeg sidst har givet en update på min ulykke.
I dag er det præcis et år siden, d. 15. august 2018 kl. 15.15, at jeg blev kørt ned. Og jeg tænker derfor at det kunne være oplagt med en update.
Hvis jeg kigget et år tilbage og sammenligner mig selv med den person som lå der i hospitalssengen og med mig nu. Så er jeg kommet meget længere end hvad jeg selv og andre kunne have turdet tro på. Jeg har været godt stædig og ville ikke ende med at ligge låst til en seng resten af mit liv. Men kigger man tilbage på de sidste 4-6 måneders tid, har meget også stået status quo.
Mine udsigter var ikke altid lige gode, men jeg har været en kæmper. Jeg bliver ofte spurgt om jeg stadig har mange smerter og JA(!) det har jeg! Det er rigtig svært at forklare smerterne. Jeg vil dog ikke sige at man vender sig til dem. Men man lære at leve med dem og ved at de er der.
- Jeg har stadig rigtig mange smerter i ryggen, og kan fortsat ikke ligge på ryggen. Og hver morgen, når jeg vågner, er min ryg helt låst og jeg er nødsaget til at lave nogle vride øvelser for at få den låst op.
- Jeg er fortsat nærmest helt følelsesløs i længen og frygter at jeg aldrig får følelsen tilbage. En veninde hældte noget koldt ned over min ryg forleden og jeg kunne intet mærke.
- Min højre arm kan jeg strække omkring 90 grader.
- Jeg er stadig på medicin! Jeg er godt nok gået meget ned, men jeg tager stadig morfin, klorzoxazon (muskelafslapning) og panodiler dagligt.
Herudover har jeg gået til psykolog, men stoppede det hurtigt, da hun ikke var særlig god. Jeg var dog efterfølgende startet hos en anden som var meget bedre. Det er utrolig så meget en personlighed kan påvirke og mange andre tanker og perspektiver er blevet vendt og sagt og det var virkelig noget som kunne bruges.
Jeg startede fuldtid på jobbet d. 1. juli hvilket jeg godt kan mærke er hårdt for ryggen. Og da jeg stadig er meget utryg ved at cykle i trafikken, særligt i myldretiden, møder jeg ind på job kl. 7.15 og tager derfra igen kl. 15.15.
Har jeg forandret mig? Ja jeg er blevet meget mere sårbar! Og hjernen/koncentrationen fungerer heller ikke på samme niveau længere :( – noget jeg er meget påvirket af på jobbet. Herudover er jeg også blevet en større tryghedsnarkoman og der skal mindre til, for at slå mig ud.
Jeg har fundet ud af, hvem den anden cyklist er, og ham som er årsag til ulykken. Jeg har været i kontakt med ham mht. forsikring oplysninger. Og aldrig har jeg mødt et menneske, som er så ligeglad med de skader som han har forvoldt et andet menneske. Han har hverken været interesseret eller spurgt ind til, hvordan det går eller hvad det egentligt skete med mig. Havde det været mig, ville jeg være utrolig bekymret og nysgerrig i, hvad der var sket og hvordan det gik i dag. Men det eneste han gav mig, var hans forsikringsoplysninger. Det er selvfølgelig også nok, men tror bare at jeg er dybt chokeret over, at nogle kan være så ligeglade og kolde. – skræmmende, hvis I spørg mig!
Onsdag i næste uge d. 22. august skal jeg til års tjek på Rigshospitalet. Må tilstå at jeg er noget spændt på, hvad resultaterne viser. Til mit 3. måneders tjek fik jeg fortalt at bruddet i ryggen ikke var vokset sammen og at min skulder var vokset sammen 1 cm forskudt. Så jeg er noget spændt på, hvad status er, her et år efter.
Billederne overfor er taget indenfor den sidste måned, hvor I kan se, hvordan hoved og ryggen ser ud i dag. Som I kan se, er mit ar ved øjet stadig meget synligt og sort, hvilket det desværre nok vil være resten af tiden. Og selv samme ar har både været forvekslet med mascara, en tatovering, øjenbryn mm. Nedenstående billeder er alle fra min tid på hospitalet, hvor jeg lå i to uger.
Puha søde Ida – det er fandme noget af en omgang, så synd du stadig skal døje med følgerne af ulykken.
Og sikke en idiot – må karma bide ham hårdt i røven!
Ja det er ikke rart :(
Tak ! <3
Jeg tænker ofte på hvordan du har det og hvordan du lever med smerter efter ulykken.
Nu må vi se hvad dit tjek på Riget siger.
Godt du fik forsikrings oplysninger ud af den “kolde skid”, dem er der desværre en del af.
Jeg håber du får noget erstatning som plaster på såret og ønsker dig alt det bedste.
Du er altid velkommen til at kontakte mig med spørgsmål.
God weekend og god bedring om muligt.
Hvor er du sød Tina, tak !
Ja jeg er spændt på kontrollen på onsdag.
Tak :)
Søde Ida. Det er en slem omgang, men jeg synes faktisk dine ar heler rigtig fint (fra en med ar på mange lemmer), men man lægger selv så meget mærke til dem. Du er nået mega langt på blot et år Han lyder ikke så venlig, men forhåbentlig er det en måde at distancere sig fra noget, som han ikke ved, hvordan han skal agere over for. Kys til dig
Tak for din kommentar Anne-Sofie, den varmer.
Ja hvis man sammenligner med et år tilbage og troen på, hvad jeg ville kunne i dag, så er jeg kommet langt. – Jeg er vist lidt stædig, hvad mig selv angår ;)
Mht. modparten. Ja du har nok ret. Jeg har ikke selv haft tænkt i de baner.
Håber at du selv også er kommet langt.
Sikke en omgang du har været igennem Ida, og så er det ikke engang overstået efter ca. 1 år. De synlige ar vil nok altid være der i en eller anden grad, blot håber jeg at de psykiske ar vil fortone sig efterhånden:)
Tak Susanne. Ja jeg håber også, at de psykiske vil aftage mere og mere med tiden (7-9-13).
Først. Det er utrolig flot at du sætter ord på. Og vigtigt. Jeg er rigtig ked af at høre at du stadig døjer med så mange smerter og jeg håber for dig at de bliver mindre med tiden.
I forhold til sårbarhed efter en ulykke så ved jeg præcis hvad du mener og det er svært at håndtere. Håber du får støtte fra dem du har omkring dig ❤️
Søde Marlene, tusind tak for din kommentar. Den betyder utrolig meget!
Jeg tænker stadig meget på dig og din ulykke. Håber at det går bedre og bedre hos jer.
Ja selvom jeg ikke er en god skriver, så prøver jeg :)
❤️❤️❤️❤️❤️
De bedste tanker til dig! Jeg håber smerterne med tiden bliver mindre – Det samme med de psykiske mén
Tusind tak Louise-Lykke :)
kæreste Ida,
jeg har set dit indlæg og om dit seneste tjek. Jeg sender dig varme og gode vibes til dig om at du holder håbet og humøret højt. Ked af at høre at du stadig lider af smerter efter faldet og fortsat skal tage smertestillende.
Kan du huske jeg spurgte om du havde prøvet akupunktur? måske det kan lindre så du ikke skal så mange piller dagligt. Jeg har desværre ikke de fedeste råd til dig.
Hvis vi ikke når at ses inden jul, ønskes du en glædelig jul <3
kh Chau
Søde Chau, TAK(!) for din besked. Den varmer mere end du tror.
Ja husker godt at du fortalte om akupunktur, men må tilstå at jeg ikke har tjekket op på det. Jeg er startet til fys, så må lige spørger dem om det næste gang.
Det ville være hyggeligt at se dig inden jul og hvis ikke, så rigtig glædelig jul :)